Produkter
Sand til fugefri gulve
Et af formålene med vores kvartssand er skridsikring. Dansk Kvarts Industri A/S’ kvartssand, også kendt som Danakvarts, er specielt kubisk og lidt skarpt, hvilket er ideelt til at skabe friktion og dermed skridsikring.
Kvartssand er en vigtig komponent i fugefri gulve, som typisk bruges til industrielle formål.
Kvartssand anvendes typisk i to forskellige former inden for fugefri gulve:
Naturligt
(vasket, tørret og sorteret)
Indfarvet
Naturligt vasket, ovntørret og sorteret kvartssand bruges meget i gulvindustrien, både som en del af vores standardsorteringer, såsom 0,18, 0,3-0,6 mm og 0,4-0,8 mm, men også som specialmix.
Hvis du har et specialmix af sand, som du ønsker til dit fugefrie gulv, så kontakt os gerne.
Det dekorative valg
Indfarvet kvartssand bruges typisk på grund af dets æstetiske egenskaber. I nogle fugefri gulve bruges farvet sand som et dekorativt element for at skabe unikke designs og mønstre. Dette kan give gulvet en attraktiv finish, der både er funktionel og visuelt tiltalende.
Vi hos Dansk Kvarts Industri producerer ikke farvet sand, men vores søsterselskab, Stonewalk A/S, er landets førende selskab inden for indfarvning af sand og andre mineraler.
Udover farvet sand er Stonewalk en stor leverandør til fugefri gulvindustrien.
Læs mere om Stonewalk på www.stonewalk.dk